Jeg ser ofte andre kvinder spørge om, hvilke programmer man skal bruge i en virksomhed. Det er desværre ikke så nemt at svare på, fordi det kommer jo helt an på hvilken type virksomhed, der er tale om. Jeg vil dog alligevel forsøge at besvare spørgsmålet ved at inkludere de programmer, du som minimum bør anvende i din virksomhed. Det er ikke for sent at komme i gang med disse, hvis du allerede har en virksomhed.
For lige at gøre det helt klart, så er mit “minimum” i forhold til, hvad jeg selv synes. Hvis det skal være ifølge lovgivningen, så skal du blot lave et regnskab. Dette kan du gøre, som du vil, men jeg vil selvfølgelig anbefale et billigt regnskabsprogram over at gøre det selv i Excel. Man kan meget hurtigt miste overblikket, hvis man har hele sit regnskab i Excel.
Calendly
For at din virksomhed skal kunne løbe rundt, så skal du selvfølgelig have kunder. Nogle gange skal du finde ud af, hvornår du kan holde møde med dine kunder og omvendt. Det kan være en stor udfordring at maile frem og tilbage med tidspunkter, fordi hvis man ikke svarer hurtigt, så er datoerne måske ikke længere aktuelle. Jeg har fundet løsningen på dette problem, og jeg vil dele den med jer.
Løsningen hedder Calendly. Det er et online program, hvor du kan indsætte, hvornår du har tid. Herefter kan dine kunder eller samarbejdspartnere booke et møde med dig. De kan også vælge, hvor lang tid de gerne vil snakke. Nu tænker du måske, at det er besværligt at indtaste datoer og tidspunkter, hvor du er ledig. Det er jeg helt enig i, men du kan faktisk tilslutte din kalender til Calendly, og så vil programmet finde ud af, hvornår du er ledig. Det er smart!
Calendly er kompatibelt med en række forskellige tjenester, så du kan virkelig skabe et meget effektivt workflow ved at anvende programmet. Du kan prøve programmet gratis, eller du kan vælge at betale for deres Pro version.
G Suite
GSuite er Googles svar på Office 365. GSuite er heller ikke ét enkelt program, det er en samling af forskellige tjenester til virksomheder fra Google. Hvis du er glad for at have en personlig GMail, så kan jeg fortælle dig, at du får mulighed for at oprette en firmamail igennem GSuite. Derudover får du adgang til Google Drive med en masse plads, så du ikke behøver at investere i harddiske for at have filer liggende. Det kan hurtigt betale sig at få GSuite, fordi det er meget billigt. Jeg bruger det personligt rigtig meget.
Betaler du for GSuite, så kan du jo også anvende Google Calendar, som du nok også kan koble til Calendly. Dette gør virkelig, at alle dine programmer og systemer hænger sammen. Prøv GSuite i en måned, hvis du ikke allerede betaler for Office 365.